Construction and design of instrumentation since 1966
Monday – Friday

8 am – 4 pm (CET)

+45 45 76 94 00

sales@emco.dk

Høgevej 6

DK-3400 Hillerød

Job with EMCO Controls

You are here: Home » Jobs

Apply for a job with EMCO Controls


See vacancies below. If you don’t see an opportunity that fits you, we will also be more than happy to receive your unsolicited application and resumé at job@emco.dk – we will make sure you hear from us as soon as possible!

Teknisk indkøber – form din egen rolle

Har du en teknisk side, der skal udleves i en indkøbsstilling? Og fungerer du bedst med kolleger, som ikke tager sig selv så højtideligt?

Så har vi et ledigt skrivebord til dig, som vil optimere indkøbsflowet og lagerbeholdningen – og samtidig sikre de bedste samarbejdsaftaler.

”Fordi vi er en lille virksomhed, er der plads til, at du kan præge både jobbet og måden, vi gør tingene på,” fortæller Michael, produktionschef og din nye leder.

 
Emco Controls A/S – ikke som de fleste

Siden de glade 60’ere har vi tegnet og produceret udstyr til mekanisk flow-, niveau- og temperaturmåling til industrien. Og vi er ikke, som produktionsvirksomheder er flest. For næsten alt, der forlader fabrikken, er specialfremstillet efter kundernes individuelle ønsker og krav.

 
Velkommen til Hillerød …

… hvor vi har samlet kontor og produktion med i alt 27 gode kolleger. Vi er en lille, familieejet virksomhed. Det betyder, at vi har et tæt samarbejde – og at du kan løbe med den gode ide uden at skulle igennem 45 led først.

Men det er ikke kun samarbejdet, der er tæt. Det er kollegerne også. Og bølgerne kan godt gå højt, når vi fx diskuterer vores ret avancerede kageregler, eller hvad forskellen egentlig er på en burger og en sandwich.

 
Indkøbs- og produktionsopgaver

Sammen med vores produktionschef Michael, som også bliver din daglige leder, får du ansvaret for vores indkøbsfunktion.

Vi bruger et hav af forskellige komponenter og bestiller sjældent det samme igen og igen. Så du behøver ikke være bange for, at der går rutine i den, når du:

  • gennemgår tegninger og opretter indkøbsordrer (i tæt dialog med teknisk afdeling)
  • opdaterer ERP-systemet med priser, leverandører, lagerbeholdning mm. (vi bruger Monitor)
  • etablerer nye leverandørsamarbejder og plejer de eksisterende
  • bistår dine kolleger fra produktionen og salg med spørgsmål vedr. fx lagerbeholdning eller priser
  • støtter PTA-afdelingen med ad hoc-opgaver, fx ifm. med produktionsplanlægningen.
 
Du har hang til det tekniske …

… og måske erfaring med indkøb. Men det kan også være, du er uddannet produktionsteknolog eller har arbejdet inden for produktion og gerne vil have en hverdag bag skrivebordet. Uanset din baggrund, er kemien det allervigtigste.

Ellers tænker vi, at du:

  • har kendskab til produktion og ikke ligner et spørgsmålstegn, når du ser en stykliste eller en teknisk tegning
  • kan presse priser og samtidig bevare den gode relation til leverandørerne
  • er IT-stærk og kan lide at arbejde med data
  • ikke lader dig slå ud af, at dagen sjældent går som planlagt
  • kender forskellen på en burger og en sandwich – så vi kan få lukket den diskussion.
 
Har du købt ind på os?

Så håber vi, du vil sende dit CV og din ansøgning til os på job@emco.dk – gerne snarest muligt, da vi holder samtaler løbende og slår til, når den rette kollega dukker op.

Har du lyst til at høre mere om jobbet eller om vores arbejdsplads? Tag endelig fat i HR-chef Malene Green på 4574 0025 eller mt@emco.dk.

Vi kan ikke vente med at høre fra dig!